Slip for at køre til syn

Hvis din bil er blevet indkaldt til syn er det altid en god idé at lade bilen gå igennem en synsklargøring. Det er dyrt og besværligt, hvis din bil ikke går igennem syn og skal forbi et autoværksted og derefter omsyn. Det tager tid og er dyrere end det behøver at være. Brøndum Auto tilbyder topprofessionel og kompetent synsklargøring, der giver din bil de bedste forudsætninger for at gå igennem syn i første forsøg.

Når vi udfører synsklargøring, sikrer vi os altid at sikkerheden på din bil er i orden, og at alt det der skal være styr på for at gå igennem et syn, er i fin stand.

VI gennemgår blandt andet:

  • Lygter og reflekser.
  • Styretøj.
  • Bremser.
  • Ophæng.
  • Udstødning.
  • Viskere.
  • Koblingen.
  • Oliespild fra motoren.
  • Dækmønster.

I en branche hvor det ikke altid er lige nemt at gennemskue, hvad der er op og ned, har jeg dig og din tryghed i fokus. Hvis der er behov for reparationer på din bil, hører du fra mig og så tager vi en snak om hvad der skal laves og hvad det vil koste. På den måde sikrer vi os at du ikke får nogle ubehagelige overraskelser eller uforudsete omkostninger. Brøndum Auto er kvalitet og sikkerhed til fair priser.

Har du skader på din bil, der skal udbedres før syn, kan du også læse mere om skadeservice.

Hvor tit skal min bil til syn?

Loven foreskriver at alle biler skal til periodiske syn. De obligatoriske syn skal foretages i autoriserede synshaller og sikrer at sikkerheden er i orden på alle køretøjer ude på vejene. Det gavner os alle. Du kan derfor ikke vælge at springe dit periodiske syn over. Får du ikke din bil synet vil du få et bødeforlæg og i værste tilfælde få inddraget dine nummerplader. Lad derfor være med at udskyde synet af din bil. Ring i stedet til Brøndum Auto på 21 43 05 09 og få gjort noget ved det. Vi sørger for at det ikke er noget du skal bruge tid på.

En ny bil skal som udgangspunkt til sit første syn efter 4 år. Herefter er det obligatoriske periodesyn hvert 2. år. Går din bil ikke igennem synet skal du have udbedret eventuelle skader, fejl og mangler og derefter til omsyn. Det kan hurtigt blive en dyr og tidskrævende proces, og derfor anbefaler vi at få foretaget synsklargøring forud for det periodiske syn.

Kontakt os i dag og få en aftale i kalenderen

Hvis du har spørgsmål til synsklargøring, dit obligatoriske periodiske syn eller tilsvarende, så giv mig endelig et kald. Så tager vi en snak om din situation og din bils behov. Samtidig kan du få et uforpligtende tilbud og vi kan finde et hul i din kalender, hvor du kan undvære din bil. Jeg kan altid kontaktes på 21 43 05 09.

Call Now Button